Sort sol – 1999Black Sun – 1999
Sandvika Teater, 1999; Nysirkusfestivalen i Sandvika 1999.
[eight_columns] Regi: Lars Øyno
Medvirkende: Torbjørn Davidsen, Hanne Dieserud, Elin Lindberg, Lillian Lydersen, Damir Dado Pudar, Marit Schade Ødegaard, Martin Slaatto
Scenografi: Rus Mesic
Musikk: Øyvind Borgemoen, Torkil Hammer og Lars Pedersen
Lys: Helge Rinnan[/eight_columns] Kostymer: Ricardo Gonzales
Koreografisk assistanse: Lise Eger
Masker: Britt-Helen Rise
Lydtekniker: Vegard Engebretsen
Foto: Stein Jarle Nilsen
Produsent: Grusomhetens Teater og Bærum Kommune – kulturavdelingen
[eight_columns]Og en bestemt dag ved daggry tager den syvendeTutuguri hul på dansen ved at slå på en af lamellerne
med en kølle av meget sort metal.
Så ser man mændene med korsene som var de sprunget op
af jorden, de kommer nærmere i en springende cirkel og
hver af dem skal gå rundt om sit kors syv gange uden
nogen sinde at bryde den store cirkel.
Jeg ved ikke om det er vinden der rejser sig,
eller om en vind rejser sig fra denne musik fra dengang
der stadig er her endnu i dag,
men man føler sig som pisket af et nattepust,
et åndedrag der er steget op fra en forsvundet
menneskeheds huler og nu vil vise sit ansigt her,
et malet ansigt,
med hånleende nådesløse træk.
Vær ren og kysk,
syns det at sige.
Vær osse jomfruelig.
[/eight_columns]
Denne hule tid,
en hul tid,
en slags udmattende tomhed mellem de vibrerende
trælameller,
intet der påkaller menneskets stamme,
menneskets krop skåret i snit
i de indre tings raseri
(ikke deres feber)
Hvor man under intet
aflæser
lyden af store klokker i vinden,
braget fra marinens kanoner,
bølgernes gøen i stormerne fra syd.
Kort sagt hesten der kommer nærmere bærer
en mands krop på sig,
en nøgen mand der svinger ikke med et kors
men med en stang af jernhårdt tre,
fæstet til en gigantisk hestebrynje,
hvor hele dens krop kan være,
dens krop der er dækket med blødende hugsår,
og der er hestebrynjen
som en gabestoks kæber,
som mennesket har erobret
med dens blødende hugsår.
[nggallery id=22]Sandvika Teater, 1999; Nysirkusfestivalen i Sandvika 1999.
[eight_columns] Directed by: Lars Øyno
With: Torbjørn Davidsen, Hanne Dieserud, Elin Lindberg, Lillian Lydersen, Damir Dado Pudar, Marit Schade Ødegaard, Martin Slaatto
Scenography: Rus Mesic
Composer: Øyvind Borgemoen, Torkil Hammer and Lars Pedersen
Lighting: Helge Rinnan
[/eight_columns] Costumes: Ricardo Gonzales
Assistant choreographer: Lise Eger
Make-up: Britt-Helen Rise
Sound technician: Vegard Engebretsen
Photography: Stein Jarle Nilsen
In co-production with the Municipality of Bærum ”Black Sun” is based on Antonin Artaud’s text “Tutuguri” – a poetic description of the Native Mexican Tarahumara people’s ritual of Sun worship.
[eight_columns] I do not know whether it is the wind risingOr a wind that rises out of this music from back then
Which still is today
But it feels like being whipped by a breathing of the night
A breath that has ascended from a disappeared
Humankind’s caves and is showing its face here
A painted face,
Sneering, with merciless features
Be pure and chaste
It seems to say
Be virginal.[/eight_columns]
[nggallery id=22]